|
|

"Jeg har det man kalder psykiske evner, også kaldet clairvoyante evner. Jeg har ikke "købt mig til dem", men har haft dem siden jeg var barn. Disse stærkt udviklede intuitive evner bruger jeg i alle mine behandlinger, -de gør nemlig at jeg hurtigere kommer ind til "sagens kerne" hos klienten".
Min historie - Sanne O. Philipson. Jeg var kontrolfreaken og powerkvinden der havde styr på det hele og var viljestærk som en okse. Men under facaden var jeg meget usikker og havde meget jeg, ubevidst, skulle holde styr på og kæmpede med psykisk. Jeg var en rigtig G.I. Jane, dyrkede kampsport, boksede kampe, var på øvelser med sløring i hovedet, spillede fodbold på lige vilkår med drengene, masser aktion samt masser af udfordringer.
Selv om jeg havde været døden nær et par gange, -fortsatte jeg ufortrødent videre i min ubevidste søgen efter accept. -Inderst inde kunne jeg ikke lide mig selv ,- mit temperament, min vrede, min lave tolerance og al kontrollen. Inderst inde var jeg yderst følsom og sensitiv, gemte på en masse indre møg, og den side i mig selv ville jeg ikke acceptere, så derfor gemte jeg mig bag et hårdt ydre.
Bag mine mange fysiske skavanker/skader gemte sig traumer fra barndommen, -som bl.a. viste sig ved bl.a. spiseforstyrrelse. Det var dog en periode i kørestol, efter en påkørsel på motorcyklen hvor jeg igen så døden i øjnene, der fik mig til at tage hele mit liv op til overvejelse. Pludselig indså jeg at jeg hele livet havde undertrykt mit sande jeg, -havde gemt mig bag et muskelpanser og NU var jeg parat til at begynde at lære mit nye følsomme og sensitive jeg at kende. Jeg kom til erkendelsen;
"Alting starter indefra - vi skal ikke søge udad, men indad" -og da ændrede alting sig til gode.
At genfinde kursen.
Ssikke en kamp det har været at finde den rette "kurs" for mig selv.. At kæmpe mig ud af kontrollen, spiseforstyrrelse, give slip på familien og finde ud af hvem jeg er og turde og stå ved det. At få tilgivet fortidens traumer og oplevelser og involverede, at give slip på at det jeg havde tilbageholdt gennem så mange år. -Men hvor er der fulgt megen glæde, ro og styrke med det. En mere livsglad, positiv og feminin pige er kommet frem, -en der ikke lader sig slå ud af modgang, andres meninger og tør og stå ved sig selv, samtidig med at mit fokus har flyttet sig, - og at jeg nu lever for at gøre en forskel for mennesker, uden at glemme mig selv.
Jeg er 33 år og bor i Hellebæk, tæt på Helsingør som ligger i Nordsjælland. (Jeg tager gerne hjem til mine klienter eller imod dem i København). Jeg har i 14 måneder gået på en kropsteraput-uddannelse. Har dansk idrætsforbunds massagekursus, har bestået eksamen i Fysiologi & Anatomi og læser til kostpilot. Jeg er også uddannet Auraformidler, kan Tanke FeltTerapi og derudover har jeg mine intuitive evner også kaldet clairvoyante evner, dem jeg er vokset op med, dvs dem har jeg haft hele mit liv. Og som tiden går bliver mine intuitive evner stærkere og stærkere, og et redskab jeg er taknemmelig for at have med, når jeg behandler. Jeg har også udviklet min egen behandlingsmetode - læs mere under behandlinger.
Jeg har været vidt omkring. Bl.a. er jeg uddannet kontor- og salgsassistent, 
har taget eksamen i flere merkonomfag, har arbejdet som sekretær og været ansat i militæret gennem 10 år som overkonstabel af 1. grad. (Jeg har haft orlov fra militæret nogen gange hvor jeg bl.a har videreuddannet mig). Jeg har været eliteudøver inden for boksning gennem 7 år, har undervist i boksning i militæret, i motionscentre samt i sportsklubber gennem 9 år. Jeg har også været fysisk træner for kvindelige håndboldhold samt fysisk træner og terapeut for det kvindelige ishockeylandshold. Jeg har endvidere dyrket fodbold i 15 år, har grønt bælte i taekwondo, blåt i karate, deltaget i Gladiatorerne på TV3, kørt super-sports-motorcykel og meget meget andet.
Men, det er alt sammen fortid nu. Det har bragt mig hertil hvor jeg er i dag -men det er ikke længere en del af mig.
Kropsterapi – hvad det har gjort for mig. Jeg blev selv introduceret for den behandlingsform, jeg nu praktiserer, for 6 år siden. Efter et halvt år var der sket meget i mig – for mig.. Slidgigt i knæ og albue, skæv nakke og ryg efter slemme tilskadekomster, forsvandt. Samt mit temperament, min lave tolerance og utålmodighed - og jeg mærkede en anden ro. Jeg er i dag nået ind til kernen i mig selv, jeg har fundet ud af hvem jeg er. Al den præsteren – ”se mig – se hvad jeg kan” er forsvundet og jeg, hverken har brug for at træne seks gange ugentligt, eller føler at det er nødvendigt, for at være i god form og have det godt med mig selv. Ja nøgleordet er vel og har været kontrol, at jeg har turde og slippe den. Efter en grim påkørsel da jeg kørte på motorcykel sommeren 2005 og sad i kørestol, har jeg ved at modtage disse behandlinger trodset lægernes fordomme og advarsler og fungerer helt normalt i dag. Behandlingerne har gjort at jeg er kommet mig hurtigere, jeg har haft mindre smerter og gymnastikken har været en yderst effektiv og skånsom genoptræning. Det selv samme gælder for mine klienter, -fordi jeg bruger den behandlingsform jeg selv har udviklet.
Hvad der også for mig var en stor hjælp, -var en AuraTransformation® - også kaldet en AuraÆndring™ sommeren 2005. - Læs mere her AuraTransformation® eller min historie i Anni Sennovs nye bog "Krystalmennesker & Kropskrystallisering" som jeg bl.a. sælger.
Min træningsprofil: Jeg har selv været eliteudøver inden for boksning gennem 7 år, har flere kampsportsbælter, har spillet fodbold gennem 20 år og har også spillet håndbold. Ud over det har jeg undervist i boksning gennem 8 år, været fysisk træner for kvinder i forsvaret, -undervist i den fysiske træning i forsvaret og været fysisk træner for div. håndboldhold og sportsforeninger. Jeg har altid haft mottoet at jeg kan alt hvad jeg vil - så jeg mestrer de fleste sportsgrene. Jeg maler også, og har et galleri herinde, øverst oppe samt på facebook.
Af og til underviser jeg i Shufei (læs mere til venstre under gymnastik) og har selv genoptrænet begge mine knæ efter flere operationer. Jeg har bl.a. siddet i kørestol for en periode og selv om lægerne sagde at jeg aldrig ville komme til at stå på ski igen, -spille fodbold, dyrke kampsport eller dyrke terræn-løb har jeg trodset dem, og kan alt i dag. Jeg kan udføre ting som ikke burde være muligt fysisk, bl.a. ved at modtage de behandlinger jeg selv tilbyder, og ved at bruge Shufei-træningen som genoptræning, og ved at stole på at jeg kan alt det jeg vil.
Jeg har gennem 3 år vejledt inden for kost & ernæring og læser til kostpilot. Jeg kender til diæterne Blodtypediæten, Vægtkonsulenterne, Vægtvogterne, Atkinson samt Fit 4 Life og ved selv hvordan de fungerer i praksis. Sidstnævnte lever jeg selv efter på 5. år, -det er den Lene Hansson fra TV3 vejleder ud fra - også kaldet syre & basebalancen. Selv om en velanset diætist fortæller dig at den diæt virker godt - er det ikke ensbetydende med at den fungerer for dig.
Jeg er selv sluppet af med div. fødevareintolerancer, parfumeallergi, andre allergier og blodsukkerproblemer, -men læs mere om dette her Vægttab - Kost under fanen behandlinger. |
|
|