Dette siger mine klienter


Klient 41 år, februar 2010- Afbalancering & Aurajustering af datter 16 år.
Efter et noget turbulent år med skilsmisse og flytning, fik jeg endelig taget mig sammen til at kontakte Sanne. Først fik jeg en afbalancering over telefonen, og den hjalp omgående!! Fra det ene sekund at være fyldt op med skuffelse, sorg og frustrationer, -med en krop der var så tæt forpakket at jeg næsten ikke kunne røre mig, -til pludselig at kunne ånde og mærke alt det dårlige forsvinde ud af min krop på et splitsekund... Det var mere end guld værd, og jeg kunne mærke glæden og lysten stige igen. Ved blot en Afbalancering pr afstand, - kaldet fjernhealing.

 

3 dage efter tog jeg op til Sanne og så blev jeg behandlet for alvor J Alt frustration og sorg blev renset helt ud og sat i et nyt perspektiv. Ingen bitterhed eller nag over vores mislykkedes ægteskab fyldte mig længere og en anden rummelighed ift. børnene var kommet til.

 

Knuden som havde været i min mave længe forsvandt som dug for solen den 1. marts, da mine børn og jeg kunne flytte ind i vores nye hjem. En lejlighed med masser af lys og sol, som vi i den grad havde brug for. Pga Afbalanceringen var der bare en skøn ro omkring det at flytte. -Følelsen af en ny frisk start for os alle tre. -Min datter på 16 som blev Aurajusteret, er blomstret helt op igen. Hun lytter rigtig godt til sig selv nu og siger fra overfor de mennesker og situationer hvis energi er dårlig. Hun er blevet bedre til at lade andres problemer være deres og ikke tage dem på sig. Og så har vi fundet hinanden på ny og jeg kan for alvor mærke hendes kærlighed på lang afstand. (hun er pt på efterskole).

 

Min søn på 4 er også startet i en ny børnehave, og hvad jeg havde troet kunne blive kompliceret, er gået som smurt. Efter 3 dage var den nye børnehave hans et og alt. Hans neglebideri er stoppet og jeg kan mærke på ham, -at vores nye hjem, gør ham tryg og glad. Han er faldet helt til ro efter at jeg er blevet Afbalanceret og har fået det bedre - som om at han mærker min ro og selv slapper af.

 

Min eksmand og jeg er meget bevidste om at børnene kommer i 1. række med hensyn til deres tarv, og vi kan indtil videre sagtens være sammen i længere tid uden problemer og konflikter hvilket vi ikke kunne før min Afbalancering. For inden da var min lunte kort, -jeg havde lav tolerance og lod mig let slå ud.

 

NU - nu har jeg personligt trukket mig tilbage fra omverden lige pt. for at slappe af og bare nyde. Samtidig tager jeg en dag ad gangen. Det er længe siden at jeg har kunnet dette J

TAK SANNE ♥ -Venlig hilsen Lizette Hofmann ♥♥♥


Klient 25 år, februar 2010- Renselse af hjem & Afbalancering.
Jeg fortalte Sanne min tvivl omkring ”ubudne gæster” i mit hjem, og hun kunne fortælle mig præcist hvor de befandt sig i min lejlighed. Sanne kunne tegne min lejlighed, uden jeg havde fortalt hvor stor den var og hvor jeg boede. Hun kunne også fortælle mig at jeg ikke kun havde et genfærd, men to: en mand og en dame. Manden i stuen og kvinden i soveværelset, badeværelset og køkkenet.

Jeg havde i nætterne forinden sovet utroligt dårligt. Jeg vågnede flere gange og sov uroligt. Jeg er ellers udstyret med et af de bedste sovehjerter og sover ellers tungt. Sanne fortalte at det var mine spøgelser der spillede mig et puds, da de godt vidste de havde deres sidste dage i min lejlighed. Jeg havde ugen op til jeg mødte Sanne været hjemme med mavepine og opkastfornemmelser. Det har jeg haft et par gange i løbet af de seneste par år. Det var som om mavepinen kom så snart jeg åbnede min hoveddør. Det føltes meget mærkeligt. Derudover har jeg mange morgener vågnet med hold i nakken, eller fået det i løbet af aftenen.

Da Sanne så kom hjem til mig rensede hun min lejlighed og gik den igennem, fortalte hvor de holdt til henne og gav mig nogle gode værktøjer for hvad jeg kunne gøre. Jeg vidste ikke helt hvad jeg var gået ind til men gav det en chance. Hun fik kontakt til manden i min stue, og da hun fik etableret kontakt lyssøjlen begyndte stearinlyset at blafre voldsomt. Det var som om det reagerede på alt hvad hun sagde. Pludselig forsvandt min mavepine. Senere, da hun fik kontakt til damen i mit soveværelse blev jeg helt varm i nakken og øm. Jeg fik kontakt til damen via Sanne og fik taget afsked med hende. Det var virkelig en intens oplevelse at snakke med sit genfærd. Jeg fik sagt farvel og Sanne fik gjort damen klar til komme over på den anden side. I det samme steg flammen på stearinlyset med et par centimeter. Det så voldsomt ud. Og dér forsvandt min spændinger fra nakken.

Sanne kunne derudover fortælle mig ting om min familie, som ikke ret mange ved, og give mig nogle bud på hvordan jeg kan forholde mig til visse ting. Det var virkelig en øjenåbner.
Efter Sannes besøg begyndte jeg at rydde voldsomt op i soveværelset. Jeg flyttede seng, stole og skrivebord og smed ting ud. Jeg fortsatte til ud på natten. Dagen efter fik stuen og køkkenet samme tur. Hele min lejlighed blev tømt for alle bunker, selv loftsrummet blev tømt, sorteret og sat i orden. Alle min rum blev simpelthen fuldstændig ryddet op og gjort rent. Noget som jeg nok har haft lidt svært ved at tage mig sammen til at få helt færdiggjort længe. Enkelte bunker har aldrig skadet, har jeg ment. Men nu er alt væk.

I dag er det to uger siden hun rensede min lejlighed, og det er som om det er en helt ny lejlighed jeg har fået mig. Rummene føles anderledes, jeg er glad og har ikke mavepine eller opkastfornemmelser, ej heller ondt i nakken. Der er sket en forskel -Rasmus Damkjær-Ohlsen.

Klient 63 år, Setember 2009 - Auratransformation
Det har været og er stadig en stor forandring. Jeg forundres dagligt over de forandringer, jeg mærker. Jeg kan nu holde min energi hos mig selv, hvilket jeg har kæmpet med i mange år. Mit blodtryk er normalt, og jeg har ikke været nødt til at tage medicin, siden jeg var hos dig sidst. Nogen gange kan jeg mærke, at jeg "sander/grisser" til igen og vender tilbage til noget af det gamle, men så kan jeg bruge det, du har lært mig: dine remser og sætninger og den øvelse, jeg lærte om bevidsthedens bjerg   - og så kan jeg fjerne det igen.

Det er en meget dejlig følelse selv at kunne finde vej tilbage til mig selv og det der inderst inde er mig. Jeg er blevet mere klar i mine tanker og min kommunikation med andre. Jeg går ikke i drama mere, men kan mærke når det kommer, og så bliver jeg helt klar og får sagt det, der skal siges, og jeg kommer igennem uden sværdslag – også helt nyt. Den indre renselse skaber en indre ro som også er ny for mig – en følelse af at være lige her og nu  - og at her er godt. 

Så tak for hvad du har givet og tak for dig - Knus Anina


Iben 52 år, juni 2009 - Aurajustering/Afbalancering
Jeg mistede min mor i 2006 og her tre år efter var jeg stadig i sorg. Tænkte, at jeg ville have en indre barn session hos Sanne og få ryddet op inden i. Efter min indre barn session hos Sanne har jeg fået det SÅ godt, ALT er faldet på plads og på områder jeg overhovedet ikke havde forestillet mig inden.
Jeg er 52 år og de overgangsalder problemer fysisk og psykisk jeg har gået og døjet med, de forsvandt som dug for solen. Jeg blev nærmest som et nyt menneske. Følte mig som født på ny.
Jeg vil helt sikkert bruge Sanne igen hvis jeg får brug for det. Kærligst Iben
 

Louise 31 år Ringsted, August 2009 - Auratransformation (udført dec 2008).
Jeg kontaktede Sanne fordi jeg var blevet skilt ½ år forinden og det kørte ad H til med børnene, både om eftermiddagen, om aftenen derhjemme, og med at få puttet osv. Det endte udi at jeg havde en voldsom episode med min mor og mine børn, hvor det endte med at jeg råbte og skreg foran dem. Jeg koksede helt sammen. Det fik mig til at indse at der skulle ske noget og at det skulle være med mig….!!!

Mit første møde med Sanne, var som om vi havde kendt hinanden i flere år. Sanne snakkede bare og jeg snakkede automatisk bare med. Jeg er normalt en meget stille og genert pige, så det føltes allerede dér som om hun havde en masse at byde på.

Selve behandlingen var 70 minutter, så intensive som jeg aldrig har oplevet noget lignende før. Flere gange måtte Sanne række mig et lommetørklæde fordi mine øjne bare løb i vand. De ting der kom frem ramte mig så dybt at tårerne bare trillede ned ad mine kinder.

Allerede få dage efter jeg havde besøgt Sanne skete der markante ændringer derhjemme. Der var bare mere ro på og børnene og jeg kommunikerede markant bedre. Og jeg kunne mærke dybt indeni mig selv at der var sket en forandring. Jeg troede mere på mig selv, jeg var lige pludselig fuldstændig ligeglad med hvad folk tænkte - det har jeg ellers altid gået meget op i. Jeg stod ved det jeg sagde til mine børn, hvor jeg før vaklede meget. Det var en helt vild følelse og allerede 3 dage efter! 4 uger efter begyndte jeg at blive trist og føle mig dårligt tilpas. Det havde Sanne også sagt at jeg ville få det sådan på et tidspunkt, så jeg var forberedt. Og jeg havde fået besked på at kontakte hende når jeg kunne mærke det blev anderledes. Men alligevel nåede hun at kontakte mig først, for hun mente det var tid til en afbalancering af mig. Og hun havde så ganske ret.

Jeg fik en afbalancering og det rettede op på det hele igen. Nu var det sidste møg kommet ud af systemet og jeg havde det fantastisk igen. Meget afklaret omkring alle forhold. Jeg turde sige fra overfor min familie, overfor mit job og overfor mine børn og jeg troede enormt på mig selv. Det har bare hjulpet mig så meget videre i mit liv og jeg har fundet ind til mig selv i stedet for at gemme mig under en facade. Det er så fantastisk en følelse.

Sanne er et fantastisk menneske og hun er ikke bange for at dele ud af hendes egen livserfaring og hun siger sin mening om tingene og det er guld værd. Tak Sanne. Jeg vil helt sikkert komme igen, næste gang jeg føler mig i ubalance, for jeg ved du kan hjælpe mig  :-)

 
Heidi 50 år, Dronningmølle julen 2008 - Auratransformation
På min 50 års fødselsdag fik jeg en Auratransformation hos Sanne!
Det var en rigtig god fødselsdagsgave jeg gav mig selv!

Jeg havde indtil da røget hash fra jeg var 15 år, -men holdt en pause på 14 dage, før jeg skulle Auratransformeres. Efter den oplevelse havde jeg ikke længere lyst til at ryge hash mere, og det er nu 5 måneder siden. Jeg er blevet mere mig selv og har fået mere energi til at gøre de ting man nu skal.

Jeg har lavet de 5 tibetanere i ca 6 år nu, - men 5-9 rite pr øvelse (gentagelser) - men ugen efter jeg havde været hos Sanne, - kom jeg op på 21 rites som er det max antal øvelser man må lave! Det var helt utroligt dejligt, - jeg må sige at det har ændret mit liv til det bedste med en Auratransformation!

Tak endnu en gang Sanne,- tak fordi du er til! -De kærligste hilsner fra Heidi

Linda 41 år, Dronningmølle januar 2009 - Auratransformation
DET BURDE ALLE FÅ LAVET - det er hver en krone værd!!
En fantastisk oplevelse og det første resultat kom prompte samme aften; Som min børn påpegede for mig; -at normalt ville jeg have mindst 2 raseriudbrud hver aften - og denne aften kom der slet ingen. Jeg forholdt mig helt rolig og var slet ikke påvirket når min familie omkring mig hoppede op i det røde felt. Min hund har også fået en bedre ejer/træner. Jeg kan stadig "rase" men slet ikke som før.
Jeg er meget overrasket over hvor meget jeg egentlig tidligere bed i mig. For nu hører jeg mig selv sige ting jeg aldrig før turde sige, og sjovt nok går det bedre nu hvor jeg sige tingene ligeud - WAUU en helt ny verden.

Mine neture, -mine "ked af det -ingen kan lide mig, overfølsommme følelser osv" er stort set væk!! Jeg kan stadig blive såret, men jeg synker ikke så dybt. Hvis andre viser mig deres raseri, tænker jeg bare "hvor er det synd at de ikke er mere i balance end de er". Jeg ryster på hovedet af mig selv, -når jeg tænker på hvor meget energi jeg har spildt på skænderier, dødsdømte handlinger, raserier osv. Jeg er lykkelig for at have været hos Sanne.

TUSIND TAK SANNE. De kærligste hilsner Linda.

Gert Ørnbøll, billedkunstner, Græsted februar 2009
- Afbalancering & Auratransformation

Hermed en tilbagemelding om din behandling. Det går mig rigtig godt. Jeg mærker stadig de positive forandringer efter dine behandlinger. Mine tanker og følelser er som renset og støvsuget for
"nullermænd " og " edderkoppespind ", som har taget min energi og bremset lyset og livsglæden i mit daglige liv. Negative påvirkninger som jeg har oplevet fra andre mennesker, som er påført mig bevidst eller ubevidst fra i tidens løb, er stort set blevet blæst væk fra mine tanker og følelser.
Derfor er jeg blevet betydelig mere målrettet, selvsikker, inspireret og intuitiv. Det er også blevet bemærket af nogle venner. Det har påvirket mit liv og min dagligdag, også i fremstilling af min kunst i form af mine oliemalerier.

Jeg er meget taknemlig for din effektive og smukke behandling. Kærlig hilsen fra Gert

 
Nanna 23 år, -Gilleleje august 2008, afbalancering.
Jeg var ude på Atlantis-gilleleje.dk hvor jeg var under en behandling af Cecilia fik af vide, at der var begyndt en der hed Sanne, som hun virkelig ville anbefale. -For jeg havde nemlig fortalt hende at jeg trængte til at bruge lidt tid på mig, og derfor tænkte jeg så "ja hvorfor ikke?".
Det viste sig at det var noget af det bedste jeg længe har gjort for mig selv. Jeg har aldrig været helt til det 'alternative' eller 'spirituelle' for at være helt ærlig, men bare efter at Sanne havde præsenteret sig, fortalte hun, at hun kunne mærke noget der gjorde ondt ved læben (-et sted hvor jeg var ved at få en bums...så var jeg helt paf..hvordan kunne hun vide det- den var jo ikke synlig endnu he he)... Jeg satte mig til rette i stolen og hun begyndte behandlingen. Jeg blev helt afslappet og efter en rigtig ruchebane tur helt tilbage i tiden, hvor jeg havde nogle problemer liggende, gik hun lige til sagen og kunne fortælle ting om mig selv, om mine tidligere oplevelser, som ellers kun jeg selv kender til. Hvordan hun vidste disse ting eller hvad hun skulle ind og pille ved, har jeg ingen idé om... -men hun gjorde det, og hun har rørt mig dybt! Jeg blev så rørt at jeg måtte have et par kleenex flere gange. Efter behandlingen var jeg stadig helt afslappet, men det mest bemærkelsesværdige var dagen efter, hvor jeg følte mig glad. Bare glad.

Mine kollegaer bemærkede det og ikke mindst jeg selv. Jeg synes selv at jeg ser mere afslappet på stressende situationer i hverdagen, og jeg har fået et godt humør som jeg ikke har lyst til at slippe igen! Det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger hende for hvad det end er hun har gjort, var det så ubeskriveligt og det kan kun anbefales til mennesker, som har det lidt svært, har problemer de ikke ved hvordan skal håndteres eller måske føler sig en smule deprimeret. Hun er et utroligt rart menneske som man føler sig tryg hos. Tusind tak Sanne!

Marianne 33år - Valby. April 2008, Auratransformation.
Jeg arbejder som forsknings laborant og er Kranio Sakral terapeut i min fritid.
Jeg fik en aura ændring hos Sanne i jan 08, og det har hjulpet mig af med mine negative tanker og gamle minder, som kun gjorde ondt værre, at have med i bagagen. Sanne har også hjulpet mig til at sige fra og stå ved mine meninger. Da det var noget jeg havde meget svært ved før aura ændringen. Hun har også sat en proces i gang så jeg kan finde ud af hvem jeg er, og holde fast i hvem jeg er, når andre prøver at ændre det. -Jeg kan varmt anbefale Sanne, da hun er en god hjælp til at få dig videre i livet.

Sanne- Jeg glæder mig til vores indbyrdes samarbejde og venskab.
 
Jens 37 år -Amager. April 2008, Afbalancering/Kropsterapi/Coaching.
Her er en dygtig pige…. Ingen tvivl…
Hun ved hvad hun kan og vil. Har du den rigtige indstilling, hjælpes du den rigtige vej her i livet…Sanne vejleder dig kun til det du kan magte, hvilket gør at man hurtigt gør fremskridt… Mit råd….Brug hende jævnligt…Det gavner DIG, men også ANDRE, dvs. dem omkring dig…
Jens Bilxperten


Anders 18 år -København. April 2008, Auratransformation/Aurajustering.
Siden jeg var hos dig, Sanne og fik ændret min aura, har jeg langsomt med tiden kunne mærke forandringen. Men også bare i dagene efter følte jeg mig meget glad og ovenpå. Ellers har jeg også oplevet at jeg er begyndt at se på folk på en anderledes måde, og jeg har opdaget at der har været nogle venner og bekendte som har stjålet en del energi fra mig. Men det er noget jeg arbejder på, og jeg føler også at det har hjulpet at jeg har lukket lidt ned for nogle af dem.

Jeg synes at min auraændring har hjulpet mig til at forstå nogle af de ting som før i tiden ikke kunne sætte ord eller ikke rigtig forstod.

Stine -Roskilde. Marts 2007, Kropsterapi-Massage.
Min mand havde arrangeret et besøg hos Sanne for mig. Til min store overraskelse var det ikke kun fysikken, som fik en tur, der blev også trykket på nogle ømme psykiske punkter. Men Sanne gør det på en indlevende og støttende måde, der ikke er intimiderende, men tværtimod rar og tryg. Hun kan varmt anbefales.
 
Anders - Roskilde. Februar 2007, Kropsterapi-Massage.
Jeg var hos Sanne for første, men absolut ikke sidste gang for nylig, for at få en behandling for de fysiske eftervirkninger af stress. Jeg havde egentlig bare regnet med at lægge krop til en solid omgang massage, men modtog i stedet en yderst kompetent og indsigtsfuld behandling, som også inkluderede en behagelig og ikke formanende samtale om livsstil, kost osv. Sanne er en rar og omgængelig person, og når du har været hos hende, er det som om du har kendt hende altid.
På gensyn i de nye lokaler, Sanne!

Rikke -Roskilde. Februar 2007, Healing & Kropsterapi-Massage.
Jeg kontaktede Sanne idet jeg havde brug for både energi og ro i min krop. Første gang fik jeg healing og det gav en ro samt en forløsning af mange følelser. Efterfølgende kontaktede jeg Sanne for støtte i den proces hun havde sat gang i, - og hver gang fik jeg det, - tak for det Sanne. Jeg har også modtaget Kropsterapi (Fysiurgisk dybdegående Massage) og det havde en fantastisk virkning.
Sanne - jég kommer igen.

Michael 40 år -Kr. Såby. August 2006, Kropsterapi-Massage.
For omkring 20 dage siden fik jeg løftet forkert, og fik derfor "hold i ryggen". Efter et par dage, hvor jeg håbede at det ville gå over af sig selv, måtte jeg erkende, at det gjorde det nok ikke. Jeg kontaktede derfor forskellige behandlingssteder i Roskilde, men der var ingen tider, før 4-5 dage senere.

- Jeg huskede at jeg havde læst i avisen, -om en nystartet terapeut i Roskilde, og ringede dertil, -til Sanne. Jeg fik en tid 2 dage efter, en søndag, og fik en lidt anderledes behandling end jeg havde regnet med. På en stille og rolig måde forklarede Sanne, hvorfor hun gjorde som hun gjorde, og hvilke muskler og sener der havde forbindelse til de steder jeg havde ondt. Jeg fandt også ud af at det ikke kun var i min ryg, at den var gal, men at flere spændinger rund om i kroppen gjorde at ryggen "låste" sig. Efter behandling tog jeg hjem, men en følelse af at jeg kunne det hele igen.

Desværre, da alle muskler var løsnet af Sannes behandling, var der så lige en "iskias-nerve" der mente noget andet. Så jeg fik en ny tid, 3 dage efter den første, samme venlige behandling, og jeg gik derfra som "ny" igen. Så mange tak for hjælpen Sanne, jeg kommer helt sikkert tilbage, og får løsnet musklerne igen.

Maria 30 år -København. Juli 2007, Auratransformation & Indre barn terapi.
Jeg har i en del år gået "rundt om den varme grød" i forhold til at være den, jeg dybest set er, nemlig en spirituel pige. Jeg turde ikke at bruge og arbejde med de evner, jeg et eller andet sted altid har nede, af min familie. Bla. fordi det har været svært at være anderledes.

Efter Auratransformationen mærkede jeg en klar distance til min familie på en rigtig god måde. Jeg havde ligesom ikke mere noget "hængende" i forhold til dem og kunne for første gang se dem som individer, og ikke mindst mig selv som et individ - afskåret fra dem. Og hvorvidt jeg ønsker at bruge tid med dem, er et valg fra min side. Wow sikke en erkendelse og sikke en masse dejlig energi jeg kan bruge til noget andet!

Jeg har i mange år spist på mine følelser. Faktisk både gode som dårlige, men nok mest de dårlige. Dét var netop en af de grunde, der fik mig til at kontakte Sanne, og jeg blev ansporet til at overveje transformationen. Efter at have læst en del om det, besluttede jeg at præcis dét skulle være mit næste skridt. Og hvilken fantastisk beslutning!

Ugerne efter auraændringen fornemmede jeg en rigtig dejlig ubeskrivelig ro i mit inderste indre. Den gennemsyrede hele mit væsen, men jeg havde svært ved at slippe mit mønster med at trøstespise. Og var egentlig lidt frustreret over det. Så det var ikke sådan, at det var lutter glæde hele tiden. Men der var altså den her ro.....hmm...den var tilgængelig hele tiden. Fantastisk. Efter ca. en måned var jeg hos Sanne til afbalancering, og det var virkelig godt at blive forankret endnu mere og få endnu et skridt på vejen. Fra første færd anvendte jeg de remser Sanne anbefaler, og dét at beskytte sig selv i farver i forhold til energien. Det kunne jeg med det samme mærke en rigtig stor effekt af, og jeg må sige, at dette faktisk kun har tiltaget siden. Jeg bruger det stadig hver dag, og det hjælper mig virkelig meget. Specielt har det været effektivt i forhold til at undgå at blive drænet af andre mennesker. Hvor er det fantastisk at kunne slippe for det.

Nu, kun 3 mdr. efter, er det lykkes mig at få et deltidsjob, som gør, at jeg kan koncentrere mig om det, jeg brænder allermest for. Jeg sagde endda nej til 3 stillinger jeg blev tilbudt og holdt fast på at jobbet nok skulle komme, fordi jeg brugte mine remser. Og 2 dage før min daværende stilling udløb, gik hele kabalen op. Jeg får på den måde mulighed for at bygge en lille virksomhed op, stille og roligt, og får samtidig tid og overskud til at sætte nogle skibe i havet i forhold til det jeg ønsker at satse på fremover. Nemlig undervisning, behandling og vejledning.

Det er et KÆMPE privilegium, og jeg føler, at jeg netop nu er lever min drøm, fordi jeg har turdet satse på MIG, for første gang nogensinde. Jeg føler mig meget privilegeret. Jeg føler, det her kun er starten på, hvor jeg kan komme hen, hvis jeg vil og tør tro. Og det gør jeg.

Mht. trøstespisningen fornemmer jeg, at det hele hænger sammen. Jeg har ikke sluppet den helt, men den har ændret karakter og er blevet "et godt gammelt redskab". Det er ikke sikkert, jeg egentlig gider at bruge det så meget mere, hvis jeg skal være helt ærlig. Såvel som der er andre ting / mennesker jeg heller ikke gider at gøre/bruge så meget tid på mere. -Simpelthen fordi det tager min gode energi fra mig. Og netop dét, er hvad auraændringen har givet mig: En direkte forbindelse til min energi - og jeg føler at jeg er "kommet hjem" og blevet hel.

Maria spurgte mig efter Transformationen "Sanne, har jeg ikke lige skåret genvej hvad angår min personlige udvikling" - og jo, det netop hvad Maria havde, skåret genvej. For det er det som sker når man får denne nye aura, man får fjernet en masse gammelt psykisk "møg" (som jeg kalder det) - som det ellers kunne have taget årevis i terapi at komme af med.

Marlene 30 år København. Septem. 2007, Tanke Feltterapi, Indre barn terapi & Auratransformation.
Har altid været sådan, at jeg spekulerede og bekymrede mig over alting og altid satte andre foran mig selv. Har aldrig rigtig tilladt mig selv at reagere højlydt hvis jeg var utilfreds, men bare skældt ud inde i mig selv eller bidt smerten/raseriet i mig.

For ca. halvandet år siden ramlede så hele min verden efter en fødsel og jeg gik ned med stress, angst og depression. Gennemgik en meget hård periode med læger, psykolog og antidepressives (lykkepiller). Syntes også at det gik nogenlunde i et godt stykke tid, men her i sommer begyndte jeg igen at mærke stressen for alvor; problemer med vejrtrækning, temperament og tiltagende angst.

Der havde jeg ellers været afvænnet fra medicin i ca. 6 mdr. Dog har det ikke på noget tidspunkt været lige så slemt som i starten, men følte at mit selvværd lige så stille begyndte at forsvinde, havde ikke nogen indre ro eller harmoni, tanker/bekymringer rasede rundt inde i mit hoved, og jeg følte at jeg manglede et slags sorteringsfilter til realistiske og urealistiske tanker. Værst af alt var dog angsten, fandt hele tiden noget nyt at være angst for. Har haft svært ved at føle mig hel, har følt at min bevidsthed og min krop ikke hang sammen, men kan nu se at når jeg aldrig har lyttet til mig selv, eller taget hensyn til mig, så er det jo klart at jeg pludselig bliver forskrækket over at "mærke" mig selv.

Nå, men startede som sagt hos Sanne for at komme i tankefeltterapi, hade fået nok af at have det dårligt, nu skulle der gøres noget, jeg ville have styr på min angst, som efterhånden stak sit grimme ansigt frem oftere og oftere. Min første time hos Sanne gik godt, vi lavede indre barn terapi og det var rigtig godt, Sanne guidede mig rigtig fint igennem og det var meget forløsende. Efterfølgende lavede vi tankefeltterapi, og Sanne lærte mig at lave det selv, så det gør jeg troligt hver aften inden sengetid. Fordi det giver ro og en god nats søvn. Halvanden uge senere ringede jeg til Sanne og fortalte glædesstrålende at angsten var væk – at jeg end ikke kunne fremprovokere den!!

-Så, efter et par uger tog jeg skridtet og fik en auraændring. Det tog ca 2 timer og foregik således at jeg lå på en briks og Sanne holdt på mine ankler, imens snakkede vi om mig og mit liv og lavede indre barn terapi, og indimellem var vi bare stille. Jeg fornemmede hvordan energien susede i min krop, benene føltes rigtig tunge og det var rigtig rart og meget mærkeligt!! Bagefter var jeg lidt underlig tilpas og de næste par dage var ikke så gode, men så fik jeg pludselig ro, energi og overskud, havde pludselig lyst til min uddannelse og mit job. Nu en måned efter har jeg det godt. Selvfølgelig vender "dumme" tanker og bekymringer tilbage indimellem, men jeg arbejder hårdt med mig selv og øver mig på alle de ting Sanne har lært mig. Bl.a at få jordforbindelse, lytte til mig selv, mærke mig selv, lave Tanke Feltterapi osv.

Auraændringen har været det hele værd, det er meget befriende at kunne trække vejret uden en klump i halsen, og at have overskud til børn og familie igen. Jeg er også blevet glad for mit job. Det har helt klart været et skub i den rigtige retning. Nu er det så hårdt arbejde fra min egen side, men jeg kan mærke dag for dag at det lønner sig.

Sanne har været fantastisk under hele forløbet, og er det stadig. -Hun er kommet med ros og konstruktiv kritik og hele tiden tilbudt sin hjælp, det har været rigtig rart at ikke føle sig alene om det. Jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt min auraændring, det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv.
© Design-Line DanmarkLicensed by Sanne O. Philipson     Optimized for Explorer v.7+ • Firefox v.3+ • Opera v.9+V.5.4S-5-26582 
Velkommen Behandlinger, Feng Shui m.m. Afbalancering  Mave/Fordøjelse  Indre Barn vejledning  Vægttab - Kost  Virksomheds Coaching  Tilgivelse  En sjov aften/eftermiddag  Sannes Simple Feng Shui  Gymnastik  Book et foredrag. AuraTransformation® Det at være Krystalvoksen  Krystal-voksne  Det BEDSTE for mig!!  Kanaliseringer/Horoskoper Krystal & Indigobørn/voksne Noget vi alle bør erindre os.  Vores "Arve-bagage" Kurser i KropSbevidsthed Sunt Liv olie + Aronia Sunt Liv Olier  Fedtforskrækket??!!  Aronia Antioxidant Juice  Antioxidanter hvad er det?  KUN for mænd. Webshop- øvelser bl.a malerier -se galleriet  De 4 elementer Artikler & diverse Er du/i en virksomhed? De 4 personligheder  Dette siger klienterne Kontakt, Priser & Bøger Profil Helsemesse i Gilleleje 2010 Udtalelser om Helsemesse  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark